|
SMV-venlige udbud sådan: 13 gode råd til det offentlige
Mange små og mellemstore virksomheder oplever, at de reelt ikke har mulighed for at byde på de opgaver, som kommunerne udbyder. Håndværksrådet har der-for udarbejdet 13 bud på hvordan man kan lave en SMV-venlig indkøbspolitik.
”Offentlig indkøbspolitik er også erhvervspolitik. Når målet for den danske er-hvervspolitik er at fremme selvstændighed, styrke kreativitet og innovation og samtidig have høj konkurrence på markedet, er det nødvendigt, at kommunernes indkøb indrettes, så de bedst muligt understøtter disse mål. Et mål der kun kan nås, hvis der bevidst satses på de små og mellemstore virksomheder”, siger adm. direktør i Håndværksrådet Ane Buch.
Det er imidlertid ikke let at finde ud af, hvad man som offentlig indkøber kan, og hvad man ikke kan, da området er præget af komplicerede regler. Håndværksrå-det har derfor udarbejdet 13 konkrete anbefalinger med respekt for reglerne og med det formål at danne grundlag for en drøftelse på lokalt plan om tilrettelæg-gelse af en dynamisk og vækstorienteret udbuds- og indkøbspolitik.
”Det er sund fornuft og understøtter den lokale bæredygtighed at indrette sin udbudspolitik på en måde, så de mindre virksomheder har en realistisk mulighed for at byde på opgaverne og skabe yderligere konkurrence. Hvis kommunerne samler deres indkøb i større klumper, vil det udelukke de mindre virksomheder fra at byde på opgaverne, og på sigt vil det gå ud over konkurrencen og fornyelsen. Derfor håber vi, at kom-munerne vil anvende de forslag, vi her kommer med, for de mindre virksomhe-der kan sagtens klare sig i konkurrencen med de store, bare opgaverne udbydes, så de ikke på forhånd udelukkes fra at byde”, siger Ane Buch.
Vil du vide mere?
Se en kortfattet beskrivelse af Håndværksrådets 13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik her.
Læs også Håndværksrådets publikationer:
Samarbejde mellem virksomheder - 3 gratis pjecer med vejledning og inspiration |